GOLF - Mandag slog 69 deltagere i Paragolf Bornholm Open til golfbolden på en fin bane hos Nexø Golfklub.
Det er ny rekord, da der sidste år blev sat rekord med 62.
Ud over de 69 deltagere, så er der 27 frivillige hjælpere fra de bornholmske golfklubber.
Turneringen, som er for spillere, som har et fysisk handicap eller er udviklingshæmmet, har i år 10-års jubilæum, og afvikles i lighed med de tidligere år på de tre bornholmske golfbaner i Nexø, Rø og Rønne.
Turneringen har modtaget bevillinger fra Nordea Fonden, en anonym familiefond under Parasport Danmark samt fra Brd. Larsens Legat.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.