Team Cycling Bornholm afholdt søndag BM i mountainbike xc i det kuperede terræn omkring Hammerknuden.
I herreklassen førte Peer Olsen, Bornholms Cycle Club alle seks omgange og sluttede med Bornholmsmesterskabet i tiden 1:23:51 timer, mens Mads Feldberg, Team Cycling Bornholm, som kører sin første løbssæson, besatte andenpladsen foran Benny Jørgensen, TCB.
Nina Gjettermann fra Team Cycling Bornholm kørte tre omgange i tiden 1:18:44 time og blev Bornholmsmester i dameklassen.
Peer Olsen og Nina Gjettermann bliver således de første til at få deres navne graveret i vandrepokalerne for Bornholmsmestre i MTB.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.