NEXØ – Det er på flere måde blevet nye tider i Nexø Boldklub. Blandt andet arbejder bestyrelsen på en strategi og handlingsplan for klubbens målsætninger og visioner for de næste tre-fem år.
- Heri indgår både bredde- og elitefodbold, samt et ungdomsakademi med sigte på at udvikle vore mange unge mennesker, fortæller klubbens nyvalgte formand, Erik Kristensen.
Den nye bestyrelse er sammensat af folk med indgående kendskab til klubben og det at drive klub.
- Derudover har den nye bestyrelse gode kontakter til erhvervslivet på og udenfor Bornholm samt et meget bredt sportsligt netværk, fortæller Erik Kristensen.
Foruden formanden består bestyrelsen af sportslig ansvarlig Lasse Holmgaard, Flemming Holmgaard, Claudi Espersen, Brian Folkmann og kasserer Samir Karadza.
- Vi har tilknyttet en ny sponsorchef, Ole Eriksen, der bidrager med en bred vifte af nye ideer og tiltag. Ole har været i klubben før og har indgående kendskab til både klubben og Bornholm, fortæller Erik Kristensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.