FODBOLD - Et nyt nederlag, det tredje i træk, sender NB Bornholm ned på andenpladsen i Københavnsserien efter en ellers solid førsteplads.
NB Bornholm tabte med 3-2 mod Kastrup BK efter 1-1 til pausen. Det var Nicolai Olsen der efter 35 minutters spil sendte NB Bornholm på vinderkurs i første halvleg med en scoring til 0-1. Men 10 minutter senere, lige op til pausen, fik Kastrup udlignet.
Kort efter halvleg kom Kastrup igen foran med 2-1, men på bare to minutter, kort inden slutfløjt, fik NB Bornholm både udlignet til 2-2 ved Christian K. Sommer og Kastrup bragt sig foran igen til 3-2.
Dermed lusker B 1908 forbi med et enkelt point og sætter sig på førstepladsen i rækken. NB Bornholm har 35 point mens B. 1908 med en sejr over FB i dag lørdag har 36. point.
Næste lørdag er der igen udekamp for NB Bornholm. Holdet møder Vigerslev på Valby IP.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.