Bornholmsk opdrættede O'malley's Tøs er kommet ind i den onde cirkel hun havde for nogle år siden, med svigt og svigt.
Igen i aften galoperede hun sig bort, efter en ellers sublim opvarmning, på den svenske derbybane Jägersro.
Det spillende publikum noterede sig den positive opvarmning, og bankede "Tøsen" ned til bare 42:10 i totoen, på Sveriges tredjestørste travbane, men til ingen verdens nytte.
O'malley's Tøs hoppede sig bort i hænderne på Linda Allercrantz og led diskvalifikationen. Ryttersken fik dog samlet sig efter dukkerten, og vandt i løbet efter, et kvarter efter skuffelsen med Frank Mikkelsen og Mikkel Stub Jørgensens fælles opdræt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.