Det er dog helt ufatteligt hvad man kan finde på at sige i kollegial eufori. Blot et lille "ja" får store konsekvenser på krop og sjæl.

I 2000 deltog Jan Larsen i Copenhagen Marathon - og siden har han ikke bevæget benene hurtigt efter hinanden - i hvertfald ikke i løbstempo.

Men i det tidlige forår 2010 spurgte kollegaerne hos Fridolf a/s om ikke Etape Bornholm var noget for ham - så kunne de nemlig stille hold og Jan Larsen var ikke sen til at sige ja og Fridolf betalte billetten.

Men ak - månederne gik og snart oprandt dagen for Etape Bornholms begyndelse - uden så meget som een eneste kilometer i benene.

Det er jo helt galt at starte her
"Jeg ved godt det er heeeelt galt at starte på denne måde, man bliver formentlig lidt smadret, men jeg håber det så giver mig et kick til at fortsætte løberiet bagefter - jeg er blevet 20 kg tungere end for 10 år siden", siger han.

"Men det er udfordringen - konkurrencen med sig selv - kan man nu?, der driver hele Etapen for mig", siger Jan Larsen der deltager for første gang.

"Jeg løb mit eget løb"... i to dage !
"Jeg har det godt, løber mit helt eget løb og tempoet nede, holder slet ikke øje med konkurrenterne og mit mål er bare at gennemføre uden at gå og drømmer ikke om nogen placeringer, sagde Jan Larsen før starten på Dueodde ruten tirsdag.

Meeeen onsdag middag indrømmede Jan Larsen med ømme ben, at nok var det længe siden de havde bestilt noget - men konkurrence-genet, det fejlede skam ikke noget alligevel.

"ahhh, jeg indrømmer jeg nu allerede er begyndt at kigge de nærmeste konkurrenter ud og gerne vil lidt opad", griner han og gnider sig lidt på lårbasserne.

For sådan er livet i Etape Bornholm - også i den grå start- zone.

Kim Kofoed
Sportbornholm.dk

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.