De bornholmske bordtennispiger havner næste år i landets bedste seniorrække, Elitedivisionen.
Det bornholmske hold, bestående af Nicoline Koefoed, Karoline Dam Mortensen, Mette Skjoldager og Katrine Riis, kunne i weekenden bringe sig i landets bedste række.
Udgangspunktet var at havne på en tredjeplads i rækken, en placering der ville medføre oprykning. Næste mål var at vinde weekendens fire kampe og dermed i tilgift vinde rækken.
Lørdag vandt de bornholmske udsendinge så 7-3 over Hillerød og 9-1 over Grenå. Dermed var første mål allerede i hus og Elitedivisionen en realitet.
Søndag skulle Søhøjlandet og Københavns BTK besejres for at vinde rækken. Pigerne vandt en suveræn sejr over Søhøjlandet men tabte til gengæld til København med 6-4.
Pigerne må dermed hente en fortjent bronzemedalje i hus og glæde sig over en oprykning i Elitedivisionen blandt landets bedste spillere.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.