Politiet afvikler DM-stævne

AF Bjarne Hansen / Mandag 26-4-10 - 14:13

Dansk Politiidrætsforbund afholder i disse dage danmarksmesterskaber i Feltsport og orientering på Bornholm.

Mesterskaberne afholdes mandag til onsdag, og er der 137 deltagere med gæsteløbere fra Sverige, Norge, Tyskland og Tjekkiet, oplyser Michael Mortensen, der er formand for Bornholms Politi-Idrætsforening.

Mandag mellem kl. 17:00 og 20:00 afholdes et indledende sprintorienteringsløb i gaderne i Gudhjem.

Tirsdag fra kl. 08:30 og frem afholdes feltsport, der indeholder skydning, terrænlæsning og orientering og afvikles ved Bolsterbjerg.

Onsdag fra kl. 08:00 og frem afholdes et orienteringsløb ved Rytterknægten.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU