Pomerol overlegen på Jägersro

AF Lykke Foverskov / Onsdag 6-11-13 - 09:03

Det var ikke forgæves, at Henriette Jensen og staldpigen Maj-Britt Madsen tirsdag havde taget turen til Jägersro travbane, for Pomerol leverede sit bedste løb i karrieren.

Kusken Kenneth Haugstadt sad bag Stald Ninas herlige røde hoppe, der var temmelig langsom fra start. Forblev i 2. spor - nærmere bestemt tredje udvendig og lå der, indtil der manglede knap 800 meter. Det bed virkelig godt for Pomerol - ja så godt, at hun skyllede over feltet og frem til spidsen. Stak med fire-fem længder rundt sidste sving og det øgede hun bare successivt.

Pomerol vandt med seks længder og var en flot og overlegen vinder!

Rare 35.000 skr. tog ejerne Nina og Birger Jørgensen med sig hjem.

Kenneth Haugstadt sagde efter løbet:

”Det er en fin hest, der virker stærk, men hun var træt til sidst”.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU