Christian Andreasen vandt Bornholms Cycle Clubs Indledningsløb og satte ny rekord. Med 44:16 min. barberede han fem sekunder af den gamle rekord.
Anden pladsen blev taget af Jesper Andreasen med fremragende 45:52 min.
Indledningsløbet markerer starten på landevejscyklingen og den nye rekord varsler en stærk sæson for brødrene Andreasen.
"Det er bestemt ikke noget vi er vant til, så der blev virkelig vist flot cykelløb," fortæller Jannik Møller fra Bornholms Cycle Club og fortsætter:
"Christians form har været stigende den seneste tid og resultatet viser da også klart, at han er i bedre form end nogensinde før".
Peer Olsen tog sig af tredjepladsen i dette stærke felt af startende ryttere.
I dameklassen kunne ingen true Katinka Skovgård og hun kørte en sikker sejr hjem. Yngste drenge blev vundet af Benjamin Andersen og ældste piger af Maja Ovesen.
I ældste drenge var der kamp om sejren og Kristian Philipsen sejrede med Emil Toudal på anden pladsen.
De gamle kæmper over 60 år i veteranklassen viste, at cykelløb er en sport for alle aldre og fordelingen af de tre første pladser blev Kurt Hansen, Ole Frandsen og Arne Jensen.
Hos motionisterne, den største og bredeste start gruppe. I gruppen super motion sejrede Kim Holm og hos motionisterne var det Jannik Møller selv der var hurtigst.
Indledningsløbet var første afdeling af BCCs landevejs cup 2009.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.