FODBOLD - Der er mere en en pokal på højkant, når Rønne fB og NB Bornholm lørdag mødes i pokalfinalen på Rønne Stadion Nord.
RfB spiller sin sidste kamp, da samarbejdet mellem de tre fodboldklubber Rønne IK, Knudsker IF og Viking, ophører.
Lokalopgørene mellem NB Bornholm og Rønne fB har altid været forbundet med stor gnist, fight og prestige, hvilket gennem mange år har givet nogle særdeles underholdende opgør.
Rønne formåede tidligt i foråret at besejre lørdagens modstander i Nexø med 1-0, hvilket var en længe ventet sejr for De Sorte Helte. For NB Bornholm havde indtil da haft en stor overvægt af sejre i både turnerings øjemed og i pokalfinaler gennem flere sæsoner, hvilket gjorde Rønne sejren endnu sødere.
Sydbank Pokalfinalen fløjtes op lørdag kl. 15:00 på Rønne Stadion Nord.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.