Ultimo Februar – tid til at pudse det sidste af inden DGI Bornholms store forårsopvisninger løber af stablen i marts – så langt var de nået.
Rytmisk musik, taktfaste klapsalver og flot koreografi præger som altid gymnastikken.
I en tætpakket DGI hal i Rønne afprøvede DGI Bornholms landsdelshold formen foran publikum, forældre og bedsteforældre, for at være klar til den helt store opvisning, DGIs forårsopvisning i Åkirkebyhallerne den 29 og 30 marts.
Med i år er 10-13, Junior og Ynglingeholdet, der viser Bornholm fra den bedste gymnastiske side og de friske fyre fra showholdet, der plejer at vise spektakulære spring og rytmik iblandet en del underholdning. Dog savnes i år veteranholdet under DGI-vingerne. Rygter vil dog vide, at de findes på klubhold og formentlig er at finde på forårsopvisningen.
Gymnastik er en af øens og landets største idrætsaktiviteter med mere end 300.000 medlemmer på landsplan og ca. 2.700 medlemmer på Bornholm (2012-tal)
![]()
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.