Talentpris til Jonas Walter

Tredje gang Bornholms Tidende uddeler talentpris

AF Bjarne Hansen / Mandag 30-12-13 - 14:43

Jonas Walter fra den bornholmske Tae-kwon-do klub, Hae Sung, får Bornholms Tidendes Talentpris 2013.

Med EM-sølv, EM-bronze og et hav af topplaceringer i store, internationale stævner har Jonas Walter haft et fantastisk år, og han betegnes af landstræner Mark Lee Larsen som en komet i taekwondosporten.

Det er tredje gang, Bornholms Tidende uddeler en talentpris. Tidligere har militaryrytteren Mai Kaas og bordtennispigen Nicoline Koefoed vundet prisen.

Dermed er der sat navne på de tre personer, der skal hædres til avisens sportsprisfest fredag den 17. januar. Magnus Cort får Bornholms Tidendes Sportspris, Henrik Messerschmidt modtager lederprisen, mens Jonas Walter altså smykkes med årets talentpris.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU