Tidligere Superligaprofil træner for Rønne fBs modstander
Arkivfoto

Tidligere Superligaprofil træner for Rønne fBs modstander

AF CARSTEN BUNDGAARD / Lørdag 26-3-16 - 21:35

FODBOLD - Når Rønnes bedste fodboldhold på mandag gæster HB i Fælledparken, bliver det med et nyt ansigt på trænersiden hos de københavnske modstandere.

Den tidligere Superligaprofil Martin Nielsen er ny træner for HB, som møder Rønne fB 2. påskedag.

Martin Nielsen har spillet flere end 300 Superligakampe fordelt på klubberne AGF, FC København og FC Midtjylland. For sidstnævnte var han anfører i pokalfinalen under træner Troels Bech mod Brøndby IF.

På trænersiden har Martin Nielsen fremdeles været cheftræner for BK Søllerød-Vedbæk i 2. division.

HB (Handelsstandens Boldklub) er en af de gamle, hæderkronede fodboldklubber i Fælledparken, bare et stenkast fra nationalarenaen Parken. Danmarks mest kendte sportskommentator igennem tiderne Gunnar ”Nu” Hansen var en del af spillertruppen i sin aktive karriere med knopper og støvler.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU