TRAV – Den tredobbelte montémester på Bornholm, Kristina Jensen forberedte sig fredag aften med succes til Bornholms Montémesterskab.
På ryggen af San Siro vandt hun sikkert i tiden 19,7 foran Anette Weise Hansen på Dynamic Wiring i 20,4. Sidste års vinder af montémesterskabet, Sabina Gammelgård på Rie Østervang blev henvist til en tredjeplads i 20,9.
- Jeg ville gerne prøve ham inden mesterskabet, og det gik jo godt. Men hvordan dt går til BM afhænger jo af flere ting, blandt andet startspor, sagde Kristina Jensen efter løbet.
Montémesterskabet afvikles 1. august og tirsdag på Bornholms Brand Park er der lodtræning om startrækkefølgen.
Løbet har været redet siden 2000, og Københavnerpigen Kristina Jensen har vundet BM mesterskabet med High Speed Park i 2010, med Kom O'malley i 2012, og i 2014 med Matilde Pil.
Kristina Jensen blev desuden montechampion på Bornholms Brand Park i 2010.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.