Michael Nielsen skifter fra Rønne fB til NB Bornholm og er dermed den tredje RfB-spiller, der har meldt sin ankomst i Nexø.
”Vi ser Michael som en god forstærkning af vores trup. Med en profil som hårdtarbejdende, rigtig meget københavnsserieerfaring og meget vigtigt i forhold til vores træningsmiljø er han bosiddende her på øen, hvilket passer perfekt til vores projekt,” udtaler sportschef Flemming Holmgaard, Nexø Boldklub.
I sidste uge meddelte Admir Muric og Edonis Emini, at de også vender tilbage i NB Bornholm forud for den kommende sæson i Danmarksserien.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.