14-årige Asger Molar takker af efter en imponerende karriere med 33 sejre og 668.000 kr. i indkørte præmier
TRAV – En af de store profiler på Bornholms Brand Park indstiller karrieren. Den 14-årige vallak Asger Molar løber på lørdag sit sidste løb efter en karriere med 33 sejre.
Asger Molar kom til Bornholm i 2022 efter flere succesrige sæsoner i den danske hurtigklasse. Her blev hesten overtaget af Laura Pedersen og hendes mor Ulla.
Allerede den første sommer vandt Asger Molar det bornholmske montémesterskab med Nicole Marsing i sadlen. Sammen gentog de bedriften i både 2023 og 2024 og sikrede dermed tre mesterskaber i træk.
Syv sejre på stribeSærligt i montéløbene har Asger Molar været en markant profil. På et tidspunkt vandt hesten syv løb i træk.
I sine fem sæsoner på Bornholm er det blevet til 18 sejre.
Samlet slutter Asger Molar karrieren med 33 sejre, 31 andenpladser og 17 tredjepladser samt 668.000 kr. i indkørte præmier.
Dermed siger Bornholms Brand Park farvel til en af de senere års mest vindende montéheste.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.