Elite Bornholms u15 piger er vindere af 2. division øst efter en klar 4-0 sejr. Nu er de klar til oprykningskamp.
Det stod klart fra starten, at det var Elite Bornholms piger, der tog initiativ i lørdagens kampe mod Espergærde.
Kort inde i 1. halvleg løb Ida Olesen fri til baglinjen i højre side og spillede frækt ind over til Katja Unger, der hamrede bolden i modstandernes netmasker til 1 - 0.
Snart efter spillede Linnea Jensen en god, lang stikning til Ida Olesen, der løb fra modstandernes forsvar og scorer sikkert til 2 - 0, der også blev halvlegsresultatet.
I 2. halvleg fortsatte bornholmerne det gode spil, hvor bla. Sille Lindkvist havde et godt skud på overliggeren, før Ida Olesen dribler sig fri i venstre og trækker ind i banen og scorer sikkert med en følt bold i det lange hjørne.
Kampens sidste mål blev scoret af Nichelle Vang, der frækt looper et langt frispark taget af Linnea Jensen over modstandernes målmand.
Med sejren på 4 - 0 er det hermed sikkert, at Elite Bornholm vinder 2. division øst og sikres en oprykningskamp mod bundholdet i 1. division.
Tekst og fotos : Søren Jensen /FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.