Marie Nikolajsen kom nærmest direkte fra jordskælvramte Christchurch på New Zealand til klippefaste Etape Bornholm. Et par piger med afklippede ben fik hende til se på sit liv og Etapen er en del af det søgte.

Sygeplejersken og globetrotteren, Marie Nikolajsen fra skadestuen på Bornholms Hospital, kan på mere end ét punkt sige, at hun har oplevet mere end så mange andre.

Af flere omgange, besluttede hun i 2004 at flytte til New Zealand, fordi ”det var det fedeste sted på jorden”, siger hun.

Der var alle mulige ekstrem-sportsgrene hun kunne dyrke og samtidig var der tid til nærhed og kontakt med indbyggerne i det store land med de få indbyggere og den skønne natur, hvor indbyggerne hilser på hinanden og kommer hinanden ved.

Jordskælv rystede mere end bygninger
Med arbejde på et hospital i den sydlige hovedstad, fik Marie Nikolajsen jordskælvet den 22. februar 2011 alvorligt at mærke. Mere end 160 mennesker blev dræbt den dag og mange savnes stadigvæk.

”Jeg sov på hospitalet med løbesko på, klar til at flygte ud af bygningen fra 3. sal, fordi der var så mange efterskælv”, fortæller hun.

”På hospitalet passede jeg to piger, der var kommet i klemme mellem sammenstyrtede bygninger. De havde begge to fået klemt deres ben af og de kom rigtigt ind under huden på mig i løbet af de seks måneder jeg plejede dem”.

Sports ego'et blev vendt
Og netop det, at to piger manglede deres ben og at Marie sov med løbesko på, fik hende til at anskue livet på en ny måde. Så efter seks år i det New Zealandske fik Marie behov for nærhed med hendes egen familie på samme måde som familien til de to piger.

”Jeg måtte ryste mit ego af mig og komme hjem til Danmark igen”, fortæller hun mens hun bl.a beretter om hendes gennemførelse af ”Coast to Coast” på New Zealand. Et slags triathlon på 243 km med løb, kajakroning i vilde floder og cykling på høje tinder og er vidt kendt omkring for extrem sportsudøvere.

I erstatning for New Zealand, fandt hun 1. december 2012 Bornholm som hun synes på mange måder ligner hinanden.

”Her er nærhed og jeg hilser på folk på mine løbe- og cykelture og her er en masse imødekommenhed som man ikke oplever mange steder ikke mindst en fed natur.”

Seks måneder senere deltager hun i Etape Bornholm som hun har stor ros tilovers for, selvom hun har prøvet så meget andet. Målet er at gennemføre en Coast to coast i Nordjylland med sin far, som også løber med i EtB.

Top-pro arrangement med masser af nærhed
”Det er topproffesionelt”, siger hun. ”Og netop Etapen har givet mig inspiration til nye løberuter jeg aldrig selv ville have fundet. Det er en fantastisk måde at få vist øen frem på”.

Og endelig nævner Marie Nikolajsen den nærhed, som hun har søgt, der i særdelshed findes i Etape Bornholm.

”Vi hilser jo på de samme løbere hver dag både før og efter løbet, og når vi tager hjem, så siger vi til fremmede mennesker : Vi ses i morgen".

Vi ses i morgen

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.