VM prøvesejlads med nerver på

AF Kim Kofoed / Mandag 17-7-06 - 23:27

Sailing Team Bornholm havde nerverne uden på tøjet til dagens træningsrunder.

- Vi lavede nogle dumme fejl, men så lærte vi det, sagde besætningsmedlem Anders Sten Jørgensen

Skipper Martin Sten Jørgensen tog ansvaret for fejlene, men tog det hele med sindsro.

- Der er sket meget de sidste mange dage, men nu skal der sejles, tilføjede han.

Den første gældende kapsejlads starter tirsdag og foregår over tre runder.

Dagens vinder af de to korte træningsrunder blev de forsvarende verdensmestre fra Australien, og Sailing Team Bornholm sluttede henholdsvis som nr. 11 og nr. 10 ud af 17 deltagende både.

Der deltager både fra syv nationer og fra Danmark deltager kun Martin Sten Jørgensen med besætning.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU