Torben Larsen og Lars Nielsen VW Golf, vandt søndag første afdeling af Bornholmsmesterskabet i Rally efter 12 tætte prøver. Kun de sidste tre prøver afgjorde vinderen.
Makkerparret Larsen og Nielsen vandt i tiden 22:35 min. mens Tino Jørgensen og Jonas Jørgensen i Toyota Corolla blev nr. to i tiden 22:57 min.
Preben Andersen/Nicolai Marcher i BMW M3 førte ellers efter de tre første prøver, men ved prøve fire ramte de en afspærrings tønde og måtte udgå med et defekt hjulophæng.
I Standard klassen blev Brian og Dorthe Borgen i Toyota Corolla dagens suveræne vinder, da de var bedst på alle 12 prøver i tiden 24:09 min.
Næste afdeling køres 2. Pinsedag d.12 maj i og omkring Rønne.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.