CYKLING – Niklas Larsen fra BHS – PL Beton avancerede på anden etape af PostNord Danmark Rundt fra femte- til fjerdepladsen i det samlede klassement.
Han er nu blot 10 sekunder efter Mads Pedersen på førstepladsen og står med en stærk position forud for torsdagens enkeltstart, hvor han er blandt favoritterne.
På etapen forsøgte Daniel Stampe fra det bornholmske hold sig med en lang spurt 600 meter før mål, men måtte se sig overhalet. Norske Søren Wæhrenskjold (Uno-X) vandt spurten foran Steffen De Schuyteneer og Alex Zingle, mens storfavoritten Jasper Philipsen blev nummer fire og Mads Pedersen nummer ni.
Samlet topstilling1. Mads Pedersen – 6:12:47
2. Lukas Kubis +0:04
3. Conrad Haugsted +0:05
4. Niklas Larsen +0:10
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.