Tidligere forvaltningschef Palle Emil Munch Jæger, Rønne, er afgået ved døden, 90 år gammel.
Palle Emil Munch Jæger var født i Viborg og fik en lang karriere inden for sundhedsadministration. I 1968 kom han til Bornholm, hvor han blev en central skikkelse ved Bornholms Centralsygehus – først som sygehusinspektør og siden som forvaltningschef.
Senere var han blandt andet beredskabs- og informationschef ved Bornholms Amt og arbejdede også med kultur som konsulent.
Ved siden af arbejdslivet var han aktiv i foreningslivet, herunder i Lions Club Rønne og Dansk Røde Kors, samt engageret i Bornholms Middelaldercenter og Bornholms Musikfestival.
Bisættelsen finder sted lørdag den 28. marts kl. 13:30 fra Rønne Kapel.
Bornholm.nu bringer nyheder om personer fra øen. Oplysninger og fotos samt mindeord kan sendes pr. e-mail til red@bornholm.nu. Det er gratis.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.