TRAV – Kampen om titlen som Årets Sejrshest 2025 på Bornholms Brand Park er tæt.
Efter sæsonens løb topper Inter Flamingo listen som øens mest sejrende hest med 7 sejre i 10 starter og præmier for 47.400 kr. Hesten har blandt andet vundet det prestigefyldte Bygma 5-års Mesterskab.
Lige efter følger tre heste med hver 6 sejre: Hejdi Hovmand (13 starter, 48.450 kr. i præmier), Frøns Hjortshøj (12 starter, 54.050 kr.) og Bornholmsmesteren Ismael F Boko (10 starter, 59.550 kr.).
Med kun én sejr til forskel og flere starter tilbage er intet afgjort endnu. Det lover spænding til de kommende løbsdage på Bornholms Brand Park, hvor årets mest sejrende hest skal kåres.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.