Gratis arrangement i Præstegårdsladen den 15. september
RØNNE – En af Danmarks mest læste forfattere, Kim Fupz Aakeson, besøger Præstegårdsladen i Rønne mandag aften.
Aakeson, som er landets mest udlånte forfatter på bibliotekerne og har skrevet over 100 børnebøger, vil fortælle om arbejdet med Barnets Bibel, hvor han gendigter 60 af de vigtigste bibelhistorier i et sprog og univers, der fanger børn.
Arrangementet byder også på et lokalt islæt, når Rønne-tegneren Anna Margrethe Kjærgaard, der har illustreret flere af Aakesons bøger, gæster scenen. Desuden vil der være fællessange med akkompagnement af Joel Pepke Andersen på klaver.
Der er gratis adgang til arrangementet, som er arrangeret af Rønne Menighedsråd og Folkekirkens Skoletjeneste på Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.