RØNNE – Bornholmslinjens årlige kundetilfredshedsundersøgelse for lavsæsonen 2025 viser, at passagererne fortsat er godt tilfredse med færgerejserne på ruterne Rønne-Ystad og Rønne-Køge.
Undersøgelsen, som blev gennemført i marts af et eksternt konsulentfirma, er baseret på svar fra 3.845 passagerer ud af de i alt 42.572, der blev inviteret til at deltage. Det svarer til en svarprocent på 9,0. Til sammenligning gennemførte 3.378 passagerer undersøgelsen i 2024, hvilket gav en svarprocent på 10.
Resultaterne viser gennemsnitlige tilfredshedsscorer mellem 4,1 og 4,4 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er meget tilfreds. Niveauet er stort set uændret i forhold til året før.
Bornholmslinjen risikerer at blive pålagt bod, hvis kundetilfredsheden falder under 3,5 i en kategori, men det er ikke aktuelt for 2025-målingen. Alle kategorier ligger over grænsen, og dermed udløses ingen bod.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.