RØNNE – Bornholms Fælles Elevråd bakker op om planerne for Skolen ved Vibegård, flytning af erhvervsklasserne og omrokering af ungdomsskolens aktiviteter, men gør samtidig opmærksom på mulige udfordringer.
Bornholms Fælles Elevråd (BFE) har på deres møde den 5. september 2025 behandlet materialet om udmøntningen af Komponents analyse og de tilhørende forslag til ændringer på skoleområdet.
I høringssvaret udtrykker elevrådet opbakning til ideen om at samle tilbuddene i Rønne og etablere Skolen ved Vibegård. Elevrådet ser positivt på, at specialtilbuddene fremover bliver mere ligestillede.
Også flytningen og udfasningen af erhvervsklasserne får støtte, da de minder meget om hinanden. Men her påpeger elevrådet, at ændringerne vil kræve ekstra ressourcer.
Samtidig hilser elevrådet omrokeringen af ungdomsskolens aktiviteter velkommen. Dog udtrykker de bekymring for, om elever fra Nordbornholm fortsat vil benytte ungdomsskolens tilbud, når aktiviteterne primært samles i Rønne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.