RØNNE – Fredag den 3. oktober om eftermiddagen afholdes der igen offentlig auktion i Knudsker Idrætsforenings bordtennishal.
Auktionsleder, advokat Morten Hartelius, står klar til at svinge hammeren over et bredt udvalg af effekter.
Som tidligere år er der mange muligheder for at gøre en god handel. På auktionen udbydes blandt andet et større antal cykler, en knallert, en trailer, en bøje, to gummibåde samt en række ure og smykker – herunder guldringe.
Derudover kommer 25 forskellige bornholmske bøger og hæfter under hammeren.
Der er mulighed for eftersyn af effekterne forud for auktionen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.