RØNNE – Bornholms Politi modtog torsdag kl. 05:01 en anmeldelse fra en borger, der havde observeret et blinkende objekt over havet ud for Bornholms Lufthavn.
En patrulje blev sendt til stedet og forblev i området frem til kl. 06:15.
Det lykkedes dog ikke at fastslå, hvad der var tale om, og politiet kan hverken be- eller afkræfte, om der var tale om droner.
Flytrafikken fra Bornholms Lufthavn forløb uforstyrret.
Der har i aftes og i nat været observationer af droner ved lufthavnene i Sønderborg og Esbjerg og ved Flyvestation Skrydstrup, men disse er ikke verificerede. Den seneste bekræftede observation af en aktiv drone fandt sted klokken 02:08 natten til torsdag.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.