Hans Rømer Skolen advarer om, at Juniormesterlære og erhvervsklasser kan udhule skolens samlede økonomi
AAKIRKEBY – Skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen udtrykker i sit høringssvar til Bornholms Regionskommunes budget for 2026 bekymring for, hvordan økonomien skal hænge sammen de kommende år.
Bestyrelsen peger på, at finansiering gennem salg af bygninger er usikker og skrøbelig. Samtidig kritiseres det, at der ikke er afsat midler til hverken Juniormesterlæreordningen eller erhvervsklasserne – uanset placering eller eventuel udfasning.
"Som det er i dag, dækker vi merudgiften til Juniormesterlæreordningen via skolens almindelige budget. Det vil presse økonomien yderligere, hvis vi også skal finansiere erhvervsklasserne. Det udhuler det samlede skoletilbud, vi ønsker for alle elever", skriver skolebestyrelsens formand Kim Pedersen.
Bestyrelsen understreger, at interessen for Juniormesterlæreordningen er stigende, og at der derfor bør følge ekstra midler med, så elevernes behov kan imødekommes.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.