Frygter miljøfarlige stoffer i Dams Gård i Rønne
Arkivfoto

Frygter miljøfarlige stoffer i Dams Gård i Rønne

Sanering er nødvendig for at sikre både bygningens arkitektoniske værdi

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 27-9-25 - 07:07

RØNNE – Før Bornholms Regionskommune kan gå i gang med den planlagte renovering af Dams Gård i Krystalgade i Rønne, venter en omfattende miljøsanering. Bygningen, der er opført i en periode med udbredt brug af skadelige byggematerialer, vurderes at indeholde miljøfarlige stoffer både indvendigt og udvendigt.


Det betyder, at arbejdet med tag, vinduer og facader til 8,5 mio. kr. først kan begynde, når der er gennemført en kortlægning og efterfølgende sanering. Kommunen betegner det som en klar forventning, at saneringen bliver omfattende.

"Vi kan ikke renovere taget og facaden uden samtidig at tage hånd om de miljøfarlige stoffer, som ellers vil udgøre en risiko både for håndværkerne og for bygningens fremtidige brugere", lyder det fra Center for Miljø, Plan og Kultur.


Dams Gård er en af Rønnes mest markante bygninger og en del af kommunens satsning på at skabe mere liv i bymidten med støtte fra statens forsøgsordning for frie bymidter.

Kommunen understreger, at saneringen er nødvendig for at sikre både bygningens arkitektoniske værdi og dens fremtidige anvendelse som multifunktionelt hus.




Bornholms Regionskommune har planer om kulturhus i det tidligere Dams Hotel i Krystalgade. Arkivfoto / Rønne Byarkiv

Dams Gård har rødder tilbage til 1768, hvor familien Dam overtog en stor købmandsgård. I 1860’erne blev gården omdannet til Dams Hotel, som familien drev gennem flere generationer. Bygningen blev ombygget i 1910 efter tegninger af arkitekt O. Funch-Espersen og stod i mange år som et markant bygningsværk i bymidten.


Kommunen købte Dams Gård for 3,7 millioner kroner af Campus Bornholm, da uddannelserne blev samlet i nyt byggeri på Merkurvej. Planen er, at det skal være Rønnes nye kulturhus, kaldet Byens Hus med lokaler til foreninger, Kulturskolen og ungdomstilbud.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 25-3-26 - 23:20 Kaolin på Bornholm udnyttes ikke
NYHEDER 25.3.26 23:20

Kaolin på Bornholm udnyttes ikke

KULTUR 26.3.26 03:01

Bornholm får færrest turnéforestillinger

Kun 7 procent af teaterproduktionerne når landsdelen
NYHEDER 26.3.26 02:12

Bornholm har landets laveste ledighed

Trods stigning nationalt holder landsdelen niveauet nede
NYHEDER 25.3.26 23:43

Bornholm halter efter i antallet af elbiler

Øen ligger blandt de laveste i landet trods national fremgang
NYHEDER 25.3.26 23:37

Sag om ulovligt byggeri af boliger aflyst

47-årig mand skulle have været for retten – men sagen blev aflyst
KULTUR 25.3.26 23:26

Ny film i Rønne Bio: Kampen for en ny begyndelse

Romantisk drama om skyld, kærlighed og en ny chance
NYHEDER 25.3.26 21:03

Ny leder i Rønne Svømmehal

Gitte Sveigaard overtager efter Samantha Högstedt Terry
NYHEDER 25.3.26 14:15

Billigere strømtransport fra april på Bornholm

Nettariffer halveres – men højere energipriser kan æde gevinsten
DØDSFALD 25.3.26 16:08
NYHEDER 25.3.26 14:06

17-årig dreng dømt for dødstrussel mod vidne

40 dages betinget fængsel – Overvejer at anke dommen
NYHEDER 25.3.26 09:34

Granitindvinding faldet markant siden 1990’erne

Fra over 600.000 m³ årligt til mere svingende niveau
NYHEDER 25.3.26 09:02

Motorcykel stjålet i Rønne

Politiet efterlyser vidner til tyveri på Fabriksvej