Polske fiskere dropper landinger i Nexø Havn
Illustrationsfoto: Tubas Løkkegaard

Polske fiskere dropper landinger i Nexø Havn

Højere brislingpriser i Polen og Sverige rammer landingerne på Bornholm

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 13-1-26 - 02:59

NEXØ – Nexø Havn har mistet omkring to tredjedele af sine landinger af brisling, efter at polske fiskere i stigende grad har valgt at lande deres fangster i Polen og Sverige, hvor priserne i øjeblikket er markant højere.


I flere år har polske fiskere landet omkring 6.100 tons brisling årligt i Nexø, primært til forarbejdning hos ScanBio, som er havnens største samarbejdspartner.

Dobbelt så høj pris uden for Bornholm
Ifølge havnedirektør Carsten Andersen er forskellen i afregningspriser den afgørende årsag til, at fiskerne nu sejler uden om Bornholm.


I Polen kan brislingen afsættes som konsumfisk, mens den i Sverige – ligesom i Nexø – landes som industrifisk. Priserne i Sverige er dog for tiden højere.

– De polske fiskere får omkring 2,60 kroner pr. kilo i Nexø, mens de kan få op mod 4 kroner i både Polen og Sverige. Det siger sig selv, at det er svært at konkurrere med, siger han.


I Polen er brisling en spisefisk med højere pris end industrifisk til fiskerne. Illustrationsfoto: Colourbox


Milliontab for havnen
Faldet i landingerne kan få økonomiske konsekvenser for Nexø Havn. Sidste år havde brislinglandingerne en samlet værdi på omkring 35 millioner kroner. Med en landingsafgift på tre procent har brislingfangsten tidligere bidraget med cirka 1,1 millioner kroner til havnens indtægter.

– Brisling har haft stor økonomisk betydning for os. Derfor ærgrer det mig, at landingerne udebliver, siger Carsten Andersen.


Mindre afhængig af fiskeri
Trods nedgangen understreger havnedirektøren, at Nexø Havn i dag står mere robust end tidligere.

– Heldigvis har vi for nogle år siden omlagt driften, så vi ikke længere er direkte afhængige af indtægterne fra fiskelandinger. Men det ændrer ikke ved, at det er et mærkbart tab, når så stor en del af brislingfangsten forsvinder, siger han.

Ifølge Carsten Andersen foregår der fortsat et betydeligt brislingfiskeri i farvandet mellem Polen og Bornholm – men fangsterne landes i øjeblikket andre steder end i Nexø.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Torsdag 26-3-26 - 07:34 Nexø-sandsten kan slippe op: Udvidelse på vej
NYHEDER 26.3.26 07:34

Nexø-sandsten kan slippe op: Udvidelse på vej

KULTUR 26.3.26 03:01

Bornholm får færrest turnéforestillinger

Kun 7 procent af teaterproduktionerne når landsdelen
NYHEDER 26.3.26 02:12

Bornholm har landets laveste ledighed

Trods stigning nationalt holder landsdelen niveauet nede
NYHEDER 25.3.26 23:43

Bornholm halter efter i antallet af elbiler

Øen ligger blandt de laveste i landet trods national fremgang
NYHEDER 25.3.26 23:37

Sag om ulovligt byggeri af boliger aflyst

47-årig mand skulle have været for retten – men sagen blev aflyst
KULTUR 25.3.26 23:26

Ny film i Rønne Bio: Kampen for en ny begyndelse

Romantisk drama om skyld, kærlighed og en ny chance
NYHEDER 25.3.26 23:20

Kaolin på Bornholm udnyttes ikke

Unikt råstof findes – men kvaliteten begrænser anvendelsen
NYHEDER 25.3.26 21:03

Ny leder i Rønne Svømmehal

Gitte Sveigaard overtager efter Samantha Högstedt Terry
NYHEDER 25.3.26 14:15

Billigere strømtransport fra april på Bornholm

Nettariffer halveres – men højere energipriser kan æde gevinsten
DØDSFALD 25.3.26 16:08
NYHEDER 25.3.26 14:06

17-årig dreng dømt for dødstrussel mod vidne

40 dages betinget fængsel – Overvejer at anke dommen
NYHEDER 25.3.26 09:34

Granitindvinding faldet markant siden 1990’erne

Fra over 600.000 m³ årligt til mere svingende niveau
NYHEDER 25.3.26 09:02

Motorcykel stjålet i Rønne

Politiet efterlyser vidner til tyveri på Fabriksvej