En større eftersøgning blev torsdag kl. 18.45 indledt i farvandet syd for Bornholm, efter der var fundet tegn på en forlist fiskekutter.
Kutteren har en besætning på fem personer, og menes kæntret sydøst for Dueodde.
Et miljøfly havde om eftermiddagen observeret en redningskrans syd for Dueodde.
En finsk redningshelikopter opdagede senere en redningsflåde, der blev identificeret som tilhørende et polsk fiskefartøj, hvorfor en eftersøgning blev iværksat.
I øjeblikket deltager en lang række skibe i eftersøgningen, oplyser Søværnets Operative Kommando.
Der er fundet en lysbøje i området. Lysbøjen tilhører det eftersøgte skib. Eftersøgningen fortsætter med helikoptere og skibe.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.