Ny udstilling på kunstmuseet skal fortælle om kvindelige kunstneres kamp for anerkendelse
GUDHJEM – Bornholms Kunstmuseum åbner i marts 2027 udstillingen »Livstid«, der sætter fokus på en generation af kvindelige kunstnere, som måtte kæmpe for at blive hørt og anerkendt.
Udstillingen handler blandt andre om Anna Ancher, Anne Marie Carl-Nielsen og Susette Holten og deres muligheder for at fortsætte som aktive kunstnere, også i en højere alder.
Museet ønsker samtidig at samarbejde med scenekunstneren Katrine Faber om en performance, der skal formidle udstillingens temaer til et yngre publikum.
Der planlægges tre opførelser, hvoraf to skal finde sted på kunstmuseet og den tredje på Campus Bornholm i september 2027.
Projektet har et budget på 86.200 kr., og museet søger Musik- og Teaterrådet om 39.200 kr. i støtte.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.