Hasle Industries A/S i Rønne har søgt kommunen om tilladelse til opførelse af nyt siloanlæg og ombygning af eksisterende fabrikshal.
Direktør Michael Bladt oplyser, at virksomheden ønsker at modernisere og udvide produktionen ved at etablere et nyt blanderi og bygge nyt moderne siloanlæg med integreret transportsystem.
Der planlægges opført et nyt siloanlæg med otte siloer til opbevaring af mineraler og cementprodukter. Siloerne opføres i galvaniseret stål og glasfiber.
De fire store skal efter planen bygges i indtil 18,5 meter høje og fire mindre indtil ca. 12 meters højde. Ståltårnet opføres til en højde af ca. 9,3 meter.
Bedre arbejdsmiljøLokalplanen tillader byggeri op til 13 meter, hvorfor det er nødvendigt med en dispensation.
Det vurderes, at byggeriet ikke vil medføre gener eller ulemper af nogen art for eventuelle naboer.
Det ny anlæg vil medføre stor forbedring i arbejdsmiljø på grund af stor reduktion af støv og manuel håndtering.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.