Rønne Ejendomshandel ApS i Nørregade i Rønne har overtaget Bornholms Ejendoms-Center i Allinge.
Det fortæller ejendomsmægler Steffen Lorentzen, der er indehaver af Rønne Ejendomshandel.
”Det betyder, at Ole Rømer (der var indehaver af Bornholms Ejendoms-Center – red.) bliver ansat her. Fordelen er, at vi så er to statsautoriserede ejendomsmæglere, som kan værdisætte en ejendom. Det er vigtigt med sparring,” siger Steffen Lorentzen.
Begge har tidligere arbejdet sammen, det var da Mogens Holm ejede Rønne Ejendomshandel.
Ole Rømer er oprindelig uddannet ved militæret og efterfølgende handelsuddannet. Han har siden 1984 været i ejendomsmægler-branchen og har drevet selvstændig virksomhed siden 1986.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.