Den fredede gård skal restaureres og lejes ud til bed & breakfast efter overtagelsen i sommeren 2027
NEXØ – Realdania By & Byg har købt Stenbrudsgården ved Nexø. Den fredede ejendom fra 1759 skal indgå i selskabets samling af historiske ejendomme.
Overtagelsen sker i sommeren 2027. Derefter følger en mindre restaurering og nyindretning, inden gården skal lejes ud til bed & breakfast.
Ifølge Realdania By & Byg er gården med stenbrudssøen og haven Danmarks ældste industriminde af sin art. Købet skal sikre og bevare stedet, der fortæller om udviklingen af dansk industri og arkitektur.
Boliger til stenbruddets ledelseStenbrudsgården blev opført af kongelig bygmester Jacob Fortling som boliger til inspektøren, stenhuggermesteren og smedemesteren ved Frederiks Stenbrud.
Stenbruddet åbnede i 1754 på Frederik V’s foranledning. Herfra blev bornholmsk sandsten leveret til blandt andet byggerier i Frederiksstaden i København.
Gårdens bygninger, brønde og havegærde blev opført af broksten – rester fra udvindingen af de store sandstensblokke. Materialet blev også brugt lokalt og knytter gården til byggeskikken omkring Nexø.
Rundvisninger og bogStenbrudsgården blev fredet i 1988. Den bliver nu en del af en samling med over 70 historiske ejendomme.
Realdania By & Byg vil udgive en bog om gården, og selskabets klub vil løbende arrangere rundvisninger.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.