Kæden Jem & Fix vil tage konkurrencen op med de etablerede byggemarkeder på Bornholm, og åbner til foråret på Åkirkebyvej i Rønne.
Butikken bliver på 1.000 m² indendørs samt et tilsvarende udendørsareal, og skal ligge, hvor den nedlagte Limtræsfabrik havde til huse.
- De gamle bygninger bliver revet ned, og der bliver opført en helt ny forretning i løbet af foråret. Vi har dog endnu ikke en fast åbningsdato. Vores udgangspunkt er, at vi skal være billigst på øen, siger direktør, Svend Pedersen til DR Bornholm.
Jem & Fix har 61 butikker i Danmark og fire i Sverige.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.