Metals formand på Bornholm, Klaus Holm har brudt forbundets love ved at sidde bestyrelsens beslutninger overhørig.
Det oplyser Jimmy Hjorth til DanskMetal.dk.
- Klaus Holm er fyldt med gode ideer, og jeg vil gerne samarbejde med ham i fremtiden. Men han er bare ikke den rigtige formand, siger Jimmy Hjorth.
Klaus Holm kom i mindretal på afdelingens generalforsamling, da Jimmy Hjorth, stillede op som modkandidat.
Jimmy Hjorth fik 76 stemmer, mens der var 62 til Klaus Holm, som ifølge lovene er formand, indtil den ekstraordinære generalforsamling 22. maj er holdt.
- Jeg tager kampen op og vil ikke fremstå som en formand, der ikke har passet sit arbejde. Det var en mærkelig fornemmelse at få en »fyreseddel« samme aften, som man fik godkendt sin beretning, uden der var kritik af indholdet, siger Klaus Holm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.