RØNNE – Bilhuset Elmer i Rønne fejrer, det er 100 år siden Ford introducerede den første varebil.
Ford Model TT blev bygget med udgangspunkt i den ikoniske Model T, og er forfader til nutidens moderne varebiler, den meget efterspurgte Ford Transit serie, fortæller Nicki Dam-Lund, Bilhuset Elmer.
I dag er Ford Transit det mest solgte varebilsmærke i Europa. Ford tilbyder en omfattende portefølje af varebiler der inkluderer både Transit, Transit Custom, Transit Connect, Transit Courier, Galaxy varebil og pickupen Ranger.
![]()
Nexø Tæpper & Vinyl har lige købt en ekstra Ford Transit for at dække behovet for leveringer. Nexø Tæpper & Vinyl ejes af Thomas Nimb og Nexø Vodbinderi, og Thomas Nimb har stået for driften de sidste tre år.
De er ekspanderet fra en til fem mand, så behovet for den ekstra varebil, må siges at være akut.
Da de har en Ford Transit i forvejen, var de ikke i tvivl om, at bil nummer også skulle være en Ford Transit. Det blev Bilhusets levering nummer 100 i nuværende modelserie, og firmaet blev honoreret med en stor gavekurv.
- Det er fascinerende, at selv om nutidens varebiler på mange måder har udviklet sig med flere lysår siden Model TT, løser varebilerne i princippet præcis den samme opgave som de har gjort de sidste 100 år, nemlig at levere en fleksibel løsning for fragt på gader og stræder, siger erhvervssælger Tom Mortensen fra Bilhuset i Rønne.
Tom Mortensen har selv stået for salget siden 1982, og været med til at gøre Ford Transit populær på Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.