RØNNE - Inden for de næste par uger får Rønne en ny frisørsalon.
33-årige Sofie Steinlein er ved at indrette salonen i en del af den tidligere Sommers Radio på Store Torvegade.
Her driver to andre selvstændig kvinder i forvejen virksomheder. Bodycare, som er en sportsklinik, drives af Lise-Lotte Sommer Moberg, og Bliss som er, massage og hudpleje, drives af Gitte Langstrup.
- Jeg ville oprindeligt have etableret mig hjemme, men det blev for uoverskueligt. Så jeg var heldig kunne leje lokalerne her, hvor det meste er klargjort og indrettet til mit behov, fortæller Sofie Steinlein.
Der er endnu en del varer, som skal på plads inden åbningen.Siro er Silke og RosaSiro Hairdesign hedder den nye salon, og det er ikke tilfældigt.
- Min ældste datter hedder Silke og yngste Rosa. De er henholdsvis 8 og 1 år, forklarer Sofie Steinlein.
Selv har hun 15 års erfaring som frisør, hvoraf halvdelen hos Salon Saxo i den anden ende af byen.
På sigt kan det komme på tale at leje en stol ud til en anden, selvstændig frisør.- Jeg syntes, tiden var tiden til at blive selvstændig. Jeg har fået god hjælp hos Business Center Bornholm og det administrative har jeg overladt til en revisor, siger Sofie Steinlein, der holder reception 27. april og åbner 29. april.
Den nye frisørmester har ikke planer om at skulle ansætte personale.
- Men på sigt vil jeg gerne leje en stol ud til en anden, selvstændig frisør. Det er meget brugt ovre, men ikke på Bornholm, endnu, beretter Sofie Steinlein.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.