Redaktionen har fra Jonna Nielsen, formand for 3F Bornholm, og Henning Overgaard, forbundsformand for 3F, modtaget:
DEBAT - Politikere og økonomer diskuterer i øjeblikket, hvordan pensionsalderen for almindelige danskere skal se ud efter 2040. Statsminister Mette Frederiksen har åbnet for debatten med meldingen om, at pensionssystemet måske godt kan se anderledes ud i fremtiden end det, der er fastlagt i velfærdsforliget fra 2006.
Men spørger man de almindelige lønmodtagere om deres holdning til pensionsalder, så er det ikke den generelle pensionsalder, der er vigtigst. For den faglærte og ufaglærte 3F’er det langt vigtigere, at retten til tidlig pension, Arnepensionen, styrkes for de lønmodtagere, der har de længste og hårdeste arbejdsliv. Det viser en stor medlemsundersøgelse, som 3F har gennemført i september.
Her på Bornholm mener næsten to ud af tre mener, det er vigtigst, at der sikres bedre mulighed for tidlig pension for lønmodtagere med de længste arbejdsliv. Kun en ud af tre mener, det er vigtigst med en generel opbremsning eller reducering af pensionsalderen.
Tendensen på Bornholm svarer til tendensen i resten af landet, hvor næsten 3.000 3F’ere har svaret på undersøgelsen. De faglærte og ufaglærte lønmodtagere vil hellere have en bedre Arnepension end en lavere pensionsalder. Og vi forstår dem godt. Det er jo de færreste faglærte og ufaglærte, der tror på, at de kan arbejde til de er 70, 72 eller 74 år. De fleste har forladt arbejdsmarkedet længe inden de flyder 70, og så er det jo ligegyldigt, om den generelle pensionsalder er 72 eller 74 år.
Politikerne bør lytte til 3F’s medlemmer. Man kan ikke bare blindt blive ved med at hæve pensionsalderen, uden at man sikrer tryghed og ordentlige ordninger for dem, der har været flest år på arbejdsmarkedet. Med de facto afskaffelsen af efterlønnen skal retten til Arne-pension styrkes i takt med, at den almindelige folkepensionsalder løbende bliver sat op. Når pensionsalderen stiger med ét år, skal man også udvide Arne-pensionen med ét år. Det skal være muligt at gå på Arnepension efter 41 - 44 år på arbejdsmarkedet, selv om pensionsalderen skulle stige til 71, 72 eller 73 år. Derudover skal satsen på Arne-pension løftes med mindst 3.000 kroner om måneden, så det i højere grad bliver en værdig tilbagetrækning og ikke et pensionistliv på minimumsvilkår.
Faglærte og ufaglærte lønmodtagere, der starter på arbejdsmarked, når de er 17 eller 18 år, skal have en rettighed, der giver dem en fair og retfærdig mulighed for at kunne nå at trække sig tilbage, før deres kroppe er slidt op. De skal have en ret til lige så mange gode pensions år som overlægen eller advokaten, der først startede på arbejdsmarkedet som 27-årige.
En styrket Arnepension sikrer, at der stadig er en form for lighed og retfærdighed til stede, når vi kan se topdirektører, advokater og økonomer trække sig fra arbejdsmarkedet flere år inden folkepensionen. Danmark bygger på fællesskaber, solidaritet og ligeværd. Det skal vi fastholde for de kommende generationer af pensionister. Derfor skal Arnepensionen styrkes når pensionsalderen stiger. Det handler om retfærdighed og værdighed.
Med venlig hilsen
Jonna NielsenFormand 3F Bornholm
Sandemandsvej 21
3700 Rønneog
Henning OvergaardForbundsformand for 3FFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.