Bliv organdonor

Lørdag 9-2-13 - 08:07

Redaktionen har fra Birte Skot-Hansen, Nexø, modtaget følgende indlæg:

Når vi læser overskriften: ”Der er nyrepatienter på Bornholm, som har ventet i op til ni år på at få transplanteret en ny nyre,” så er det, fordi man mangler donorer, for vi ved jo, at lægerne ER operationsparate.

Chefen for den spanske transplantationsorganisation, Rafael Matesanz, har nogle spændende betragtninger og input til den løbende og vigtige debat om organtransplantation, samtidig med at han kan fortælle, at Spanien rent faktisk er bedst til organdonation (målt på donorpersoner pr. million indbyggere.).

Spanien har 34,8 donationer pr. million indbyggere, hvor Danmark kun har 13,0 donationer pr. 1 million indbyggere. Norge er helt oppe på 24,5,Sverige på 15,6, Finland på 17,2 og Tyskland på 14,7 donationer pr. million indbyggere, så vi ”halter” desværre en del bagefter her i Danmark.

Rafael Matesanz siger: ”I dag, hvor den moderne medicin tillader, at et menneskes organer kan leve videre i et andet menneske, bør man betragte donation som noget helt naturligt! I Danmark mener man, at det nærmest er uetisk at bede de efterladte om den afdødes organer. Vi mener tværtimod, at det er uetisk at undlade at bede om den afdødes organer!”

Disse betragtninger kan man selvfølgelig være enig eller uenig i, men med 500 personer på venteliste til et nyt organ her i Danmark, i EU alene 61.000, så er det væsentligste, at vi alle sammen tager stilling til donation, som kan gi’ disse syge mennesker et nyt liv, så de ikke skal dø, mens de står på ventelisten.

Imens kan vi vente på forskernes eksperimenter med at kunne printe funktionsdygtige menneskeorganer med særlige 3D-printere.


Med venlig hilsen
Birte Skot-Hansen
Stenbrudsvej 14
3730 Nexø





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Søndag 11-1-26 - 16:21
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 13-1-26 - 08:27
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 13-1-26 - 16:09
Dødsfald
DØDSFALD Mandag 12-1-26 - 16:11
Dødsfald
DØDSFALD Mandag 12-1-26 - 08:13
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU