Forhandlinger med dommere udelukket

Torsdag 14-3-13 - 04:54

DBU Bornholms formand Kim Bjelstrand forklarer, hvorfor lokalunionerne bakker op om ophævelsen af aftalen med Dansk Fodbolddommer-Union:

Dansk Boldspil-Union (DBU) ophævede mandag samarbejdsaftalen med Dansk Fodbolddommer-Union (DFU).
Ophævelsen af aftalen var et helt nødvendigt skridt, efter DFU havde forladt forhandlingerne med DBU, og for to uger siden kom ud med et ultimativt krav om en regulering af den skattefri godtgørelse fra 200 til 218 kroner. Samtidig truede foreningen med konflikt, som skulle ramme hele landet, hvis ikke DBU imødekom kravet.

En stigning på 18 kroner lyder tilforladeligt. Men på årsbasis svarer det samlet set til to millioner kroner for alle landets klubber. Og vi er som organisation dels nødt til at tænke på klubbernes økonomi, dels nødt til at forholde os til, om det på sigt ikke er for risikabelt at samarbejde med en forening, der er klar til at tage gennemførelsen af vores kampe her på Bornholm som gidsel i deres kamp for at bevare én eller anden position.

Vores konklusion er, at vi simpelthen er for forskellige. DFU er med begreber som realløn, aflønning, strejke, konflikt, konfliktramte kampe og så videre klar til at sætte en helt ny standard for det frivillige foreningsliv. Men det er ikke en standard, vi hverken kan eller vil vi være med til i breddefodbolden.

Solidaritet
Dommernes godtgørelser er ligesom fodboldens mange frivillige ledere og trænere reguleret i skatterådets cirkulære om skattefri omkostningsgodtgørelse.

En frivillig leder i en klub kan maksimalt modtage en årlig godtgørelse på kr. 5.600 til dækning af udgifter til telefon, internet, administration ( 3.700 kroner) og beklædning ( 1.900 kroner).

En fodbolddommer kan modtage op til 207 kroner per kamp og maksimalt 500 kroner om dagen i godtgørelse. Vores beregninger viser, at den gennemsnitlige godtgørelse udgør cirka 8.000 kroner og helt op til 20-25.000 kroner årligt – skattefrit og naturligvis afhængig af antallet af kampe – for en dommer. Hertil kommer udbetaling af kørselsgodtgørelse.

Dommerne fortjener deres godtgørelser. Men sammenligningen viser, at DBU, lokalunionerne og klubberne bestemt ikke har noget at være flove over, når det kommer til honoreringen af dommerne i forhold til de frivilligere ledere, som lægger et ofte endnu højere tidsmæssigt forbrug i fodboldarbejdet ude i klubberne.

Jeg er selvfølgelig rigtig ked, af den usikkerhed, det skaber herovre og andre steder i landet, når DFU vælger konflikten. Det skaber tvivl omkring gennemførelsen af vores kampe, men det er en situation, vi må leve med på den korte bane for at sikre os på den lange bane.

Vi er en del af et fantastisk fodboldforbund. Vi er landets mindste lokalunion, og vi nyder i dagligdagen rigtig godt af solidariteten fra den øvrige del af fodboldforbundet. Og solidariteten gælder selvfølgelig begge veje. Derfor bakker vi helt op om beslutningen om at ophæve samarbejdet med DFU og i stedet fokusere på direkte samarbejde og endnu tættere tilknytning til de aktive, lokale dommere.

DBU Bornholm er i tæt dialog med klubberne på Bornholm og har indkaldt dem til møde mandag den 18. marts. Her vil DBU Bornholm i samarbejde med klubberne finde ud af hvordan man håndterer starten på forårsturneringen.

Med et ufravigeligt krav om 218 kroner i godtgørelse var det dermed DFU, der satte sig selv udenfor forhandlingerne.
Derfor har DBU fremsendt et direkte tilbud til dommerne, som bygger på en indeksreguleret godtgørelse på 207 kroner samt en ikke-begrænsende aftale med dommerne, som betyder, at de til enhver tid kan dømme de kampe for de organisationer, de vil, og organisere sig, som de vil.

DBU vil samtidig styrke relationerne til de aktive dommere gennem oprettelsen af samarbejdsudvalg ude i lokalunionerne.

Vi satser på dialog og samarbejde med de dommere, der gerne vil dømme kampene her på Bornholm, og stiller ingen krav til, hvem de ellers dømmer for, eller hvordan de ellers organiserer sig. Vi kan derimod konstatere, at der er dommerklubber, der truer deres medlemmer med eksklusion, hvis de tilmelder sig vores kampe.

Men vi vil ikke mere ligge under for trusler, og derfor er samarbejdet med DFU definitivt slut – og det står ikke til forhandling.


Med sportslig hilsen

Kim Bjelstrand
Formand DBU Bornholm


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 21-10-26 - 21:32 Bornholm næsten i bund med nye virksomheder
NYHEDER 21.10.26 21:32

Bornholm næsten i bund med nye virksomheder

NYHEDER 22.10.26 07:53

Ny hemmelig trusselsvurdering af Energiø Bornholm

Trusselsvurderingen er klassificeret, og ministeren vil derfor ikke offentliggøre indholdet
NOTER 22.10.26 06:57

Formula Micro Hosting fastholder overskud

IT-virksomheden i Rønne kom ud af regnskabsåret med et overskud på knap 27.500 kr.
DØDSFALD 22.10.26 06:48
NYHEDER 21.10.26 17:26

Bornholms elkabel til Sverige begrænser nye energiprojekter

Energinet arbejder på at skaffe mere kapacitet til Bornholm, men kan endnu ikke sige hvornår
NYHEDER 21.10.26 17:17

Minister skal svare på dårlige adgangsforhold ved Retten på Bornholm

Peter Juel-Jensen kræver svar om forholdene for handicappede og gangbesværede ved retten i Rønne
NYHEDER 21.10.26 17:12

Kommunen overvejer at flytte administration til BEOFs hovedkontor

Leje af kontorbygningen i Rønne kan koste 1,28 millioner kroner årligt og føre til salg af kommunale ejendomme
NYHEDER 21.10.26 17:00

Kvinde dømt for tyverier i Kvickly og narkokørsel

53-årig kvinde fik betinget fængsel, samfundstjeneste og mistede kørekortet i tre år
SPORT 21.10.26 12:01

DM-sølvvinder skifter til bornholmsk cykelhold

Alexander Svenningsen bliver den første rytter fra holdets talentprogram, der rykker op på eliteholdet
NYHEDER 21.10.26 11:01

Realdania køber Stenbrudsgården ved Nexø

Den fredede gård skal restaureres og lejes ud til bed & breakfast efter overtagelsen i sommeren 2027
NYHEDER 21.10.26 08:54

Ny skov trods kommunal modstand mod skovrejsning

BRK åbner mulighed for skovrejsning, selv om en del af området er udpeget som uønsket til skov
NYHEDER 21.10.26 08:41

Bornholm går mod strømmen på boliglån

Kun på Bornholm vælger færre boligkøbere fast rente
NYHEDER 21.10.26 08:13

Michael Møller skifter branche

Jylkat A/S ændrer hovedbranche fra restaurationsdrift til udlejning af ferieboliger
DØDSFALD 21.10.26 08:07
NYHEDER 20.10.26 21:26

Færre unge boligejere på Bornholm har rige forældre

Kun tre procent af de unge boligejere har forældre blandt landets ti procent rigeste
KULTUR 20.10.26 20:48

Danmarkspremiere på Avengers i Rønne Bio

Avengers: Doomsday får dansk premiere 16. december med Robert Downey Jr. som skurken Doctor Doom
NYHEDER 20.10.26 17:12

Campus Bornholm kan få polske børn som elever

Skolegang og uddannelse for børn af udenlandske medarbejdere kan blive et nyt fokusområde
KULTUR 20.10.26 15:12

Ny app til Bornholms Biblioteker

Mit Biblo erstatter den hidtidige biblioteksapp og kan allerede nu downloades
DØDSFALD 20.10.26 12:01
NYHEDER 20.10.26 13:11

Telefonkonsultationer hos lægen næsten halveret

Antallet af telefonkonsultationer hos de praktiserende læger på Bornholm er faldet med 49 procent siden 2019