BRK truer Poulsker IF på livet

Mandag 17-6-13 - 22:30

Redaktionen har modtaget følgende indlæg fra formanden for Poulsker Idrætsforening Henrik Hagen Brandt:

Kommentar til ”Administrativt sparekatalog”.

2½ år efter at kommunens administration foreslog at lukke Poulsker-Hallen og to andre af øens idrætshaller, fremfører embedsværket igen et forslag, der reelt vil betyde lukning af Poulsker-Hallen.

På trods af, at vi i forvejen er en af de foreninger, der selv skal skaffe flest egne midler til faciliteter, indeholder sparekataloget et forslag om at Poulsker-Hallen i stedet skal have lokaletilskud efter reglerne i Folkeoplysningsloven.

Det vil være en særdeles dårlig beslutning at underminere et meget aktivt lokalsamfund og lade hånt om mange års frivilligt arbejde og engagement.

Vi håber, at Kommunalbestyrelsen ser helt anderledes på tingene.

Forslaget vil medføre tab af et sekscifret tilskud, forhøje idrætsforeningens egenbetaling til anslået mellem 400.000 og 500.000 kr. hvert år, hvilket er mere end 10 gange så meget som andre foreninger betaler i gebyr for 1.500 timer i en tilsvarende idrætshal. Det vil blive en uoverstigelig opgave selv at skulle skaffe så mange penge til lokaler. Konsekvensen vil blive, at flere hundrede idrætsudøvere vil blive henvist til Nexø eller Åkirkeby, hvor man i årevis har oplyst, at der er så godt som fyldt op.

I 2012 var vi 573 medlemmer, ledere og trænere i de otte afdelinger, incl. støttemedlemmer.

I de seneste 10-15 år har Poulsker Idrætsforening fået nye idrætstilbud på programmet.

Flere end 300 af idrætsforeningens medlemmer er under 25 år eller over 60 år. Disse vil særlig blive ramt, hvilket også blev dokumenteret i facilitetsanalysen.

En flerstrenget idrætsforening som vores er en meget vigtig del af lokalsamfundet. Vi har i flere år deltaget i udviklingssamarbejde med de andre lokale foreninger, der bl.a. har medført, at Snogebæk af regionskommunen er indstillet til områdefornyelse. Efter lukningen af Jordbærhuset og Bodilsker Skole er Poulsker-Hallen det eneste tilbageværende offentligt støttede tilbud i området – bortset fra et mindre til tilskud til Folkets Hus med de offentlige toiletter i Snogebæk.

Poulsker Idrætsforening blev stiftet 1928 og har i dag cirka 600 medlemmer, fordelt på 8 afdelinger: Gymnastik, badminton, fodbold, bordtennis, volley, motionsløb, petanque og stavgang. Foreningens aktiviteter foregår i Poulsker-Hallen, på Poulsker
Stadion samt i Snogebæk. Foreningen afholder hvert år forskellige arrangementer bl.a. Snogebæk Havnefest med over 500 frivillige medhjælpere og op imod 10.000 gæster.

Der henvises af embedsværket til Poulsker-Hallens mange undtagelser. Poulsker Idrætsforening er den eneste idrætshal, hvor en forening har driftsansvaret i stedet for en selvejende institution. Faktum er, at alle selvejende haller på Bornholm i sin tid blev etableret under - og har været drevet under - meget forskellige vilkår. Tilskudsmodellen fra 2005 i forlængelse af kommunesammenlægningen var netop begrundet i kravet om en nogenlunde ligelig behandling af de selvejende haller.

At henvise til lighedsprincipper, og efterlade Poulsker-Hallen som den eneste idrætshal på øen under lokaletilskudsreglerne vil være fuldkommen urimeligt og lig med en lukning. Det vil også udløse et omfattende bureaukrati af timeoptællinger.

Det kan efter vores opfattelse heller ikke være lovligt. Man kan nægte tilskud til nye haller, men at ændre Poulsker-Hallens status efter en lang årrække er en grotesk tanke.

På bestyrelsens vegne
Henrik Hagen Brandt
Formand Poulsker Idrætsforening
Poulskervej 14A
3730 Nexø




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 21-10-26 - 21:32 Bornholm næsten i bund med nye virksomheder
NYHEDER 21.10.26 21:32

Bornholm næsten i bund med nye virksomheder

NYHEDER 21.10.26 17:26

Bornholms elkabel til Sverige begrænser nye energiprojekter

Energinet arbejder på at skaffe mere kapacitet til Bornholm, men kan endnu ikke sige hvornår
NYHEDER 21.10.26 17:17

Minister skal svare på dårlige adgangsforhold ved Retten på Bornholm

Peter Juel-Jensen kræver svar om forholdene for handicappede og gangbesværede ved retten i Rønne
NYHEDER 21.10.26 17:12

Kommunen overvejer at flytte administration til BEOFs hovedkontor

Leje af kontorbygningen i Rønne kan koste 1,28 millioner kroner årligt og føre til salg af kommunale ejendomme
NYHEDER 21.10.26 17:00

Kvinde dømt for tyverier i Kvickly og narkokørsel

53-årig kvinde fik betinget fængsel, samfundstjeneste og mistede kørekortet i tre år
SPORT 21.10.26 12:01

DM-sølvvinder skifter til bornholmsk cykelhold

Alexander Svenningsen bliver den første rytter fra holdets talentprogram, der rykker op på eliteholdet
NYHEDER 21.10.26 11:01

Realdania køber Stenbrudsgården ved Nexø

Den fredede gård skal restaureres og lejes ud til bed & breakfast efter overtagelsen i sommeren 2027
NYHEDER 21.10.26 08:54

Ny skov trods kommunal modstand mod skovrejsning

BRK åbner mulighed for skovrejsning, selv om en del af området er udpeget som uønsket til skov
NYHEDER 21.10.26 08:41

Bornholm går mod strømmen på boliglån

Kun på Bornholm vælger færre boligkøbere fast rente
NYHEDER 21.10.26 08:13

Michael Møller skifter branche

Jylkat A/S ændrer hovedbranche fra restaurationsdrift til udlejning af ferieboliger
DØDSFALD 21.10.26 08:07
NYHEDER 20.10.26 21:26

Færre unge boligejere på Bornholm har rige forældre

Kun tre procent af de unge boligejere har forældre blandt landets ti procent rigeste
KULTUR 20.10.26 20:48

Danmarkspremiere på Avengers i Rønne Bio

Avengers: Doomsday får dansk premiere 16. december med Robert Downey Jr. som skurken Doctor Doom
NYHEDER 20.10.26 17:12

Campus Bornholm kan få polske børn som elever

Skolegang og uddannelse for børn af udenlandske medarbejdere kan blive et nyt fokusområde
KULTUR 20.10.26 15:12

Ny app til Bornholms Biblioteker

Mit Biblo erstatter den hidtidige biblioteksapp og kan allerede nu downloades
DØDSFALD 20.10.26 12:01
NYHEDER 20.10.26 13:11

Telefonkonsultationer hos lægen næsten halveret

Antallet af telefonkonsultationer hos de praktiserende læger på Bornholm er faldet med 49 procent siden 2019
NYHEDER 20.10.26 11:08

Antallet af førtidspensionister er næsten uændret

I gennemsnit modtog 2.695 bornholmere førtidspension i første halvår 2026 – blot to flere end året før
NYHEDER 20.10.26 08:31

Bornholms Tidende fyrer omdelere efter stor omlægning

Avisens distributionsnet, der også håndterer leverancer for DAO, bliver omstruktureret. Flere medarbejdere mister deres arbejde
NOTER 20.10.26 09:22

Knallertkører sigtet for narkokørsel

43-årig mand fra Rønne kørte frem for fuldt stop
NOTER 20.10.26 09:20

Kørte frem for fuldt stop – fik bøde og klip

53-årig kvinde fra Nyker måtte betale dyrt for en trafikforseelse i Rønne