DEBAT – Redaktionen har fra Torben og Marie-Louise Ager, Aakirkeby, modtaget følgende åbne brev til Bornholms politikere:

Der var engang, hvor der var tilbud til vores unge autister. Det er der ikke mere.
De unge der har behov for massiv støtte i hverdagen for at kunne fungere så godt som muligt, med livsindhold og livskvalitet.

Få støtte til at klare hverdagens udfordringer som følger med autismen, tryghed og stabilitet, forståelse for deres vanskeligheder og måde at se verden på, fordi den er anderledes end din og min.

Tryghed ved, at der er andre omkring dem, der har det på samme måde som dem selv, og vished om, at der er personale de kan række en hånd ud efter når deres verden vælter, også midt om natten.

Angst og stres ligger ikke fjernt fra Autismen, faktisk er det en kendt følgetilstand, den blusser op, og kan blive altoverskyggende, hvis der ikke er tryghed og sikkerhed og struktur i deres liv, et liv i angst er ikke et værdigt liv.
Et liv med autisme uden angst, kan blive et fantastisk liv, hvis rammerne er der, og rigtig mange kan lære at klare en hverdag på egen hånd, selv et job, med den rette støtte og vejledning.

Autisme er ikke noget der kan helbredes, det er en livslang tilstand, men meget kan tillæres med rette indsats.
Hvorfor pokker er der ikke et botilbud for denne, faktisk store gruppe mennesker?

Der ER jo et reelt behov, ikke engang et akuttilbud kan stables på benene, ingen boliger som de magtesløse sagsbehandlere kan henvise til, eneste tilbud er et bosted ”på den anden side af vandet”.

Der er mange fantastisk søde og dygtige mennesker der kører rundt og er bostøtter og mentorer for rigtig mange der bor i egen lejlighed, unge med mange forskellige problematikker, som har behov for støtte i hverdagen, men dette er bare ikke nok for mange af vores autister.

Vi står selv i situationen nu, med vores datter på 20, som har prøvet at bo ude i et par år.
Efter en tid er hun blevet isoleret, går tilbage i udvikling, færdigheder hun tidligere har tillært, er forsvundet, hendes glæde er væk, angsten blusser op, selvværdet smuldrer, på trods af en ihærdig indsats fra bostøtte nogle timer om ugen.

Alle omkring hende er enige om, at et godt botilbud vil være det bedste.

Men ingen kan gøre noget, tilbyde noget, andet end mere bostøtte. Men hvad hjælper det når kl. er 22:00 om aftenen, og det brænder sammen? Bostøtten har fri, angsten tager over.

Selvfølgelig kan hun flytte hjem, til hver en tid! Hun vil da altid være vort barn og vi vil altid være der for hende. Men det udvikler hende ikke, det lærer hun ikke at klare sig selv ved.

Hun VIL så gerne lære det, lære at kunne rumme og være i en så normal hverdag som muligt.

Der er botilbud for udviklingshæmmede, for hjerneskadede og for unge med psykiske problematikker, men hvor skal vores autister være?

Det havde være oplagt at lave et botilbud i forbindelse med A Huset, som er et specialiseret aktivitetstilbud til bla. Autister.

Som forældre til en dejlig pige, som så gerne vil lære at fungerer så normalt som muligt, er det dybt frustrerende at løbe panden mod denne mur og vi er bestemt ikke alene!

Med venlig hilsen
Torben og Marie-Louise Ager
Skagelfaldsvejen 3
3720 Aakirkeby

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.