Næstformand afviser kritik

Fredag 2-3-12 - 08:38

Næstformand Merete Koch fra 3F Bornholm har på forbundets hjemmeside et indlæg, som er svar på offentlig kritik. Bornholm.nu bringer indlægget her:

Svar til Morten og Henning.

Har virkelige overvejet om der skal svares på dine/jeres påstande mod 3F Bornholm. Men da jeg ikke længere mener at jeres påstande, kun rammer ledelsen, men især også bestyrelsen for ikke at snakke om personalet, synes jeg ikke at jeg kan sidde det overhørigt længere.

Morten du er sgu en god politiker, og det kommer rigtig tydeligt frem i dit indlæg. Det er også vigtigt at en formand har et politisk synspunkt, men det er kun en meget lille del af det arbejde som en formand laver.

Jeg har nu været i 3F Bornholm som næstformand i samarbejde med Jens siden november til den ekstraordinære generalforsamling i november 2010, og hvis man bare tager sit valgte arbejde bare en lille smule seriøst, så er det ikke en 37 timers uge vi snakker om. Med møder, kurser, ”referater” og det arbejde der er indenfor ens område,( mit: offentlige område, industrien, arbejdsskader og alt det andet) med virksomhed og opsøgende arbejde kommer ugen nemt op på mellem 50 og 60 timer. Det er også helt ok fra min side af, for når man brænder for at gøre noget for medlemmerne og godt vil have afdelingen til at køre derud af, ja så bruger man gerne sin tid på dette.

Du starter dit indlæg med, at vi skal forbedre demokratiet i 3F og tiltræde mangfoldighedsaftalen, som blev vedtaget på kongressen i 2010. Den bliver implementeret d.1. januar 2013.

Nu er jeg selv gammel KAD’er og da de to store forbund SID og KAD i 2005 indgik aftalen, kom den kun i stand, fordi der var noget der kom til at hedde ”Fair repræsentation”. Ellers havde der ikke været nogle KAD’ere tilbage efter et par år. Så det var da en ok aftale for alle parter. At RBF og senere TIB selv har valgt at fusionere med 3F og på forhånd kendte til betingelserne og efterfølgende har stemt for dette. I har fra første dag vidst at denne aftale var der.

Du vil så efterfølgende også gerne have lavet vedtægterne om, så der ikke skal være urafstemning ved et formandsvalg efter en tabt generalforsamling.

Jeg troede du var demokratisk Morten. Hvad skal vores medlemmer der arbejder indenfor industrien på skiftehold, pædagogmedhjælperne, rengøringsassistenterne, chaufførerne, landbrugsmedhjælperne, og andre områder så gøre, når de ikke kan møde op til vores generalforsamling fordi de ikke har fri? Nå nej pyt med en 3. del af medlemmerne. De kan jo bare tage fri eller hvad? Nej vi har nemlig demokrati i 3F og dette er urafstemning for alle vores medlemmer, når der skal tages et vigtigt valg.

Så er der jo også lige bestyrelsesrepræsentanterne som skal op på stolen og forklare hvad de står for. Igen Morten, nogle kan jo godt være på job og andre kan måske ikke lige overskue, at stå overfor en forsamling, men alligevel være dygtige og kompetente bestyrelsesmedlemmer i sidste ende.

Så snakker du om gruppebestyrelser, ja ja Morten der er ingen. Vi har i 3F Bornholm brancheudvalg indenfor grupperne, (industri, byg, offentlig, grøn, transport og privat service). Jeg er selv med i det offentlige brancheudvalg. Der har vi holdt 4 årlige møder plus to aftenarrangementer, hvori der er blevet snakket om udlicitering (kasernen har lige blevet det), pension (hvor vi havde besøg af Pension Danmark og Sam-pension)og efterløn(da dette er meget aktuelt). Dette er kommet i stand fordi vi har et fungerende brancheudvalg med dygtige tillidsrepræsentanter.

Som Jens også udtalte sig i sin artikel, så bliver der skrevet referater til hvert eneste møde, dette kan jeg stå inde for, da jeg har selv har skrevet dem alle og de er tilgængelige for alle der skulle være interesserede.

Åbne bestyrelsesmøder, dette bliver taget op til vores bestyrelseskonference der vil blive afholdt sidst i april. Dette havde vi som et af vores emner til vores bestyrelseskursus, der blev afholdt i oktober måned, på opfordring af Jens og nye bestyrelsesmedlemmer.

Du skriver om organisering og at det skal blive bedre. Dette kan jeg kun give dig ret i. Dette har vi diskuteret både i bestyrelsen – og kurset. Vi har lige haft besøg af Claus Jørgensen fra forbundet, hvor både de faglig, daglig ledelse og bestyrelsen var indkaldt. Vi fik rigtig mange gode ideer om organisering og de faglige medarbejder er på banen.

Vi skal desuden i gang med et projekt som hovedbestyrelsen har vedtaget og givet bidrag til, som hedder Horesta-projektet. Så der er meget gang i den faglige organisatoriske del.

Ang. OK møder har vi sidste år, holdt et møde for den offentlige gruppe da de skulle komme med krav, og i år havde vi besøg indenfor industrien, hvor hoved forhandlerne kom herover og holdt fyraftensmøde med dem der nu havde lyst til at komme, alle var inviteret inden for netop denne gruppe.

Internet baseret kommunikation, så vil jeg da mene at vores hjemmeside er kommet helt i top, der går ikke en uge uden der bliver skrevet eller lagt indlæg ind. Disse går som regel direkte videre til Bornholm nu. Så dette område er også blevet 100 procent forbedret.

Tænkes alternativ: Jo Morten du synger rigtig godt. Jeg synes vi har nogle rigtig gode biblioteker på Bornholm, så dem behøver vi ikke konkurrere med, motionsrum, måske kommer det til at knibe med pladsen, og der ligger et 100 meter fra 3F, fastelavn og jul var det første Jens og jeg tog op da vi blev valgt i november måned og som er blevet afholdt siden.

Engagerede bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere, jo Morten men hvor mange timer tror du de overkommer, når de har været på hårdt arbejde i 37 timer, og tænk på familien som alle har. Dem vil de nok også godt se på nogle tidspunkter ikke.

Arbejdsmiljø er ikke en ting jeg vil diskutere i avisen, det er noget man gør internt og med bestyrelsen. Hvis det er helt galt bruger man Arbejdstilsynet, hvad mange arbejdspladser som jeg besøger gør.

Så kommer vi til arrangementerne: Folkemødet, jo det var vi jo sidste år men med en meget dårlig plads, helt ude på havnen, skyldes hvad? Det ved du jo selv.

Vi har vist aldrig misset et 1. maj arrangement, vi har været med i rigtig mange år på dyrskuet, men valgte at bruge krudt på Store Legedag hvor vi får mange flere besøg af vores medlemmer, som jo også er under transportgruppen. Wonderwall er 3F repræsenteret med ungdomsgruppen fra forbundet og de unge mennesker synes det er så fedt. Jeg har selv 2 store piger som har oplevet dette de sidste 2 år. Så det eneste vi ikke har været på er Fair Trade, men det kan der jo arbejdes på.

Jeg kan til slut kun give dig ret i alle de forringelser der sker for vores medlemmer, især indenfor sygedagpengesystemet, forringelser indenfor dagpengene og efterløn. Men vi kan i sidste ende kun hjælpe så godt vi nu kan, vi sidder ikke i regeringen og jeg har stort tiltro til vores hovedforbund og Poul Erik der vil gøre hvad de kan for 3F’s medlemmer og vi kan som lokal 3F fagforening tage hånd om de medlemmer der virkelig har brug for det og selvfølgelig komme på barrikaderne for alle de andre i vores 3f afdeling, som jeg også synes vi prøver på, at gøre. Jeg kan kun opfordre alle de medlemmer som synes, at vi gør for lidt, kom på banen og fortæl os det! Vi har rigtig mange små arbejdspladser som vi end ikke kender til, hvis arbejdsgiver ikke er organiseret. Kontakt os og vi er der for jer.

Henning:

Først må jeg lige rette dig, du er ikke formand for byggegruppen det er Peter Hougård Nielsen i forbundet. Du er formand for brancheudvalget indenfor byggeriet på Bornholm.

Når du sammenligner os med Århus Rymarken som har gruppebestyrelser er det ikke det samme som at have brancheudvalg. Århus Rymarken har fra dag 1.(2005) valgt at havde en bestyrelse for hver gruppe fordi de er en meget stor afdeling. Vi på Bornholm valgte dengang at have en fælles bestyrelse og flere brancheudvalg.

Jeg kan egentlig godt forstå din frustration over gamle aftaler, men kan vi så droppe alle gamle aftale? Også fusionsaftalen med TIB f.eks. Du skriver at, I gerne sætter jeres egne sikre mandater på spil, ja nemt. I kan jo komme ind igen i 2013. Sætter i også fusionsaften mellem TIB og 3F på spil? Skal Prebens 3 års aftale sættes på spil? Ellers kan I jo heller ikke forlange at vores kongres aftalte aftale skal laves om vel?

Både RBF og TIB var informeret om denne aftale da begge forbund gik med i en 3F aftale, så jeg forstår slet ikke dit synspunkt. Synes du at alle aftaler der bliver indgået i vores land bare skal laves om fordi et mindretal i bestyrelsen mener dette.

Jeg synes virkelig at vi har demokrati i vores afdeling, også i bestyrelsen hvor alle der vil, får lov til at sige deres mening og i sidste ende er det flertallet der bestemmer, når der bliver holdt en afstemning.

Jeg vil gerne til slut gerne melde min egen mening ud. Jeg støtter fuldt op omkring Jens som formand til valget d. 27. marts. Jeg har i de sidste 15 måneder kun oplevet et rigtig godt samarbejde mellem Jens og jeg. Jeg kommer fra det private og har været tillidsmand i omkring 25 år, oplevet mange ledelser, både på godt og ondt. Jeg kan kun sige at Jens ligger alle sine kræfter i, at få 3F Bornholm til at blive en afdeling hvor medlemmerne har lyst/brug for at komme i, hvor alle kan følge sig velkomne, det er jo ligesom medlemmernes/jeres hus. Jeg kan se at han har gjort et stort stykke arbejde på hjemmesiden, vores interne system, såsom at får registreret medlemmer og tillidsvalgte korrekt, fået styr på regler og aftaler og ikke mindst lære mig, hvad jeg mangler af viden i det fagretslige system.

Og ikke mindst i daglig ledelse hvor vi i stor enighed prøver at få det til at fungere.

Det kan godt være at mange synes at Jens ikke er god til at snakke i offentligt forum, siger øh og ikke er stjernen til at se på, men jeg ved i hvert fald hvor tænksom og overvejende han er på medlemmernes vegne.

Jeg vil godt opfordre alle vores medlemmer til at tænke sig om, hvad vil I ha’?

Kom med tilbagemeldinger og ikke mindst meld jer til vores generalforsamling, jer der nu kan og støt op om 3F Bornholms fremtid!


Merete Koch
Næstformand 3F Bornholm
Dalen 5
3740 Svaneke



Fodnote: Bornholm.nu bringer indlægget på eget initiativ, da avisen tidligere har bragt læserbrev om sagen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Torsdag 15-1-26 - 17:50
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 16-1-26 - 15:07
Dødsfald
DØDSFALD Onsdag 14-1-26 - 06:40
Dødsfald
DØDSFALD Onsdag 14-1-26 - 13:16
Dødsfald
DØDSFALD Torsdag 15-1-26 - 14:06
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU