DEBAT – Redaktionen har fra viceborgmester Søren Schow (V) modtaget følgende indlæg:
Venstre kan ikke stemme for kommuneplantillægget for arealer til store vindmøller der netop har været i høring.
Vi har lyttet til borgerne i de berørte områder, de er meget bekymrede over udsigten til at få store vindmøller som nabo, det har skabt meget uro.
Borgerreaktionerne og det faktum, at der er stor uenighed i følgerne af påvirkningen fra støjkilden, skyggekast og vindstøj, har været med til at danne grundlag for vores beslutning, men også bekymringer for en negativ indflydelse for øens turisterhverv har spillet ind.
Venstre ønsker fortsat at Bornholm skal arbejde videre med øens energi strategi, men den skal justeres til en mere realistisk målsætning.
Vi skal som kommune finde de tiltag der kan tages straks for at nærme os vores målsætning, vi skal tage nye teknologier i brug og derved skabe større fremdrift i projektet, men vi skal samtidig tage hensyn til borgerne på Bornholm.
Søren SchowViceborgmesterKommunalbestyrelsesmedlem (V)Årsdalevej 43730 NexøFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.