Ejerne af Hasle Camping, Kim Sørensen og Ole B. Larsen, vil indrette den ældste bygning i Hasle, Krudthuset på Hasle Fælled, til restaurant.
"Det er en gammel bindingsværksbygning, som ligger på campingpladsens område. Der vil kunne være 35 og 40 mennesker. Desuden har vi planer om at supplere med udeservering på en terrasse med plads til 20-25," fortæller Kim Sørensen.
Han tilføjer, at restauranten efter planen skal være klar til næste sæson.
"Forhåbentlig kan vi være klar til forårets konfirmationer," siger Kim Sørensen.
Sammen med Ole B. Larsen købte han i april Hasle Familiecamping på tvangsauktion med et bud på knap 4,4 millioner kroner.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.