KOMMENTAR - Partierne bag borgmester Frederik Tolstrup (V) gik ind i valgperioden med et løfte om at gøre noget grundlæggende anderledes.

Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Kristendemokraterne ville gøre op med en kultur, som ifølge partierne selv stod i vejen for en sund udvikling i Bornholms Regionskommune.

Et af midlerne skulle være en ny budgetmodel. Og ambitionen var klar: Borgerne skulle inddrages bedre end hidtil.

Men sådan er det ikke blevet.


Årets budget er igen i vid udstrækning blevet til på politikernes og administrationens banehalvdel. Borgerne får mulighed for at reagere, når forslagene ligger på bordet, men det er ikke det samme som reel inddragelse i arbejdet med at sætte retningen.

Det er en væsentlig forskel.


Borgerinddragelse er ikke blot at sende et næsten færdigt budget i høring og bede om kommentarer. Hvis borgerne for alvor skal inddrages, skal det ske tidligere, mens der stadig er mulighed for at påvirke prioriteringerne.

Det var netop forventningen, da de fem partier lovede en ny måde at arbejde med budgetterne på.


Man kan have forståelse for, at en helt ny budgetmodel ikke etableres fra den ene dag til den anden. Men partierne skrev selv, at arbejdet skulle gennemføres hurtigst muligt i valgperioden. Derfor må det også være rimeligt at spørge, hvor forandringen blev af.

For løftet var ikke en detalje i en politisk aftale. Det handlede om noget langt vigtigere: forholdet mellem rådhuset og bornholmerne.


Hvis politikerne ønsker større tillid til de kommunale beslutninger, må borgerne opleve, at deres deltagelse har betydning – og ikke først bliver efterspurgt, når de afgørende prioriteringer allerede er foretaget.

Partierne lovede større inddragelse. Denne gang leverede de den ikke.

Det bør de rette op på, inden næste budget skal lægges.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.